Hestens bindevæv

Hestes Fascier og deres vigtighed

Fascier, bindevæv osv. – kært barn har mange navne, men det er en betegnelse for det samme. I denne blogpost bruger jeg betegnelsen fascier.

I forrige blogpost om hestens muskler, omtalte jeg kort fascier, som små hinder, der omgiver hver enkelt muskelfiber. Men fascier er meget mere end kun væv, der omgiver muskelfibre. Der er rigtig mange forskellige fascier i kroppen, og jeg vælger at have fokus på Myofascia, som bliver benævnt fascie. Det er et område der forskes rigtig meget i og er ”det nye sort” indenfor behandlerverdenen.

Hvad er fascier?

En fascia er opbygget af kollagene fibre og er et uendeligt fletværk af væv, der gennemtrænger og omgiver alle kroppens muskler, sener, ledbånd og knogler. Der er igennem forskning fundet frem til, at fascierne har mere end 6 gange det antal neuroner, som en muskel har. Der er neuroner der både registrerer smerter og proprioception. Neuroner er nerveceller, der forbinder hjernen med kroppen. Det er dem, der sørger for, at vi kan bevæge os, føle berøring, smerte og meget mere.

Fascier er lidt ligesom et stort spindelvæv og binder hele kroppen sammen, som gør kroppen i stand til at fungere som en helhed. Hvis vi trækker i nogle af trådene i fasciaen, har det en effekt andre steder, hvilket vil sige, at fascier er meget elastiske. Lidt ligesom et spindelvæv, hvor resten følger med, blot du trækker i en enkelt tråd. Dette kan muligvis beskrive, hvorfor heste har forskellige kropsholdning og bevæger sig forskelligt, selvom de ligner hinanden anatomisk.

hestebehandler

Fascier er ligesom spindelvævet også meget stærkt og modstandsdygtigt, da det kan holde til meget ydre pres, før det går i stykker.

Hvis du spiser kød, kan du selv finde fascier i kødet. Fascier er den stærke hvide glinsende hinde du kan finde.

Hos mennesker har man fundet frem til, at fascier kan inddeles i linjer ift. hvilke muskler de går igennem (se øverste billede). Danske dyrlæger har dissekeret 26 heste for at finde tilsvarende linjer. De fandt i alt 12 forskellige linjer, der skaber forbindelse hos hesten. Disse linjer kan forklare hvordan hesten bevæger sig, og kan bidrag til, at man bedre kan identificere hestens kompensationsstrategier og derved bedre kan afhjælpe asymmetri i dens krop.

Jeg vil ikke komme mere ind på linjerne her, men dyrlægerne Vibeke S. Elbrønd, Tove Due og Rikke M. Schultz har opdaget disse linjer og lavet en bog til hesteejere, der udkommer i 2021. Jeg har selv været på kursus ved Tove Due i linjernes forløb og behandlingen af disse. Hvis man interesserer sig for hestekroppen, tænker jeg denne bog er værd at eje. Bogen kan forudbestilles her: https://fascialines.com/for-dyreejere/

Hvilken funktion har fascier?

Fascier har en vital betydning for den mindste muskelbevægelse, og har samtidig også en betydning for vores immunsystem.

I min blogpost den 1. søndag i advent skrev jeg om proprioception hos heste; hvad det er og hvordan man træner det. Der er et stærkt videnskabeligt bevis for, at fascier spiller en vigtig rolle i proprioception, koordination og opfattelsen af bevægelse.

Udover dette har man fundet bevis på, at kraftoverførslen i fascia har en stor effekt på muskelmekanikken f.eks. energibesparelse og stødabsorption.

Fascier er stadig et meget nyt emne, og det er først her indenfor det sidste årti, at man er begyndt at forske intensivt i området.

Hvorfor er de vigtige?

Hos mennesker har man fundet frem til, at dannelsen af arvæv medfører tab af funktion, og at man er mere modtagelig for en ny skade i samme område. Jeg kan kun forestille mig, at det samme er gældende for vores heste. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan arvæv i hud, fascier og muskler kan påvirke hestens bevægemønster på en negativ måde.

Fascier kan være med til at give et anatomisk grundlag for at forbedre og forstå bevægelse på en mere holistisk måde, så man kigger på hele hesten og ikke bare på det område, man antager giver problemer.

Jeg deltog for et par uger siden i et webinar om asymmetri hos heste. Dette webinar handlede om, at alle heste er asymmetriske, ligesom os mennesker, og at hesten kompenserer ved haltheder. Kort fortalt fandt de frem til, at selvom hesten så ud til at være halt på forbenet, var det i virkeligheden bagbenet, der var problemet. Hvis man sammenkobler det med ovenstående viden om fascier giver det god mening, at et biomekanisk problem i en region let kan spredes til en anden del af kroppen. Fascier, der sidder sammen, påvirker mobiliteten i hele de omtalte linjer. Det kan også forklare, hvorfor dyrlæger og andre fagpersoner har så svært ved at afgøre hvor en halthed stammer fra hos hesten, da fascier kan være stramme et sted for at kompensere for noget andet.

Hvordan kan hestens fascier holdes smidige?

Fascier er stadig et relativt nyt emne set med forskningsbriller på. Der er derfor ikke nogen endegyldig behandlingsmetode endnu. Dog er der mange praktiske erfaringer med behandling af fascier. Da fascier består af mange receptorer er formodningen, at man gennem påvirkning af disse kan løsne eventuelle stramme fascier. Men hvad betyder det, at der er stramme fascier?

Som beskrevet tidligere er fascier opbygget af kollagen. Kollagen opbygges ved hjælp af cellerne, der giver besked til hjernen. Jo mere kollagen, jo strammere fascie. Gennem studier har man fundet frem til, at jo mindre du bevæger dig, jo mere kollagen opbygger du, og jo sværere er det at bevæge sig. Kroppen er designet til bevægelse, så jo mindre du bevæger dig, desto dårligere fungerer din krop. Ud fra ovenstående kan man antage, at hesten skal bevæge sig så meget som muligt. Derfor underbygger dette at heste har godt af så meget foldtid som muligt og ikke stå i for små bokse. At undgå dette kan forbedre hestens smidighed, fleksibilitet og elasticitet. Vi vil jo gerne have at vores heste er så bløde i bevægelserne som muligt. Foldtid er noget du selv kan administrere, og derved kan du direkte være med til, at holde din hests fascier smidige.

Det næste tip kommer ud fra min egen erfaring. Som fysioterapeut behandler og genoptræner jeg mange mennesker med skader i løbet af min dag. En ting der er fælles for dem alle er, at bevægelse hjælper dem til at fungere bedre i hverdagen og blive smertefrie. Aktive strækøvelser/mobilitetsøvelser for hesten kan derfor være en fordel for at holde hesten smidig i sine fascier.

Overstående ting er noget du som rytter selv kan gøre, for at give din hest de bedste betingelser for bevægelse. Hvis hesten stadig er stiv i kroppen, er det her din fysioterapeut skal på banen.

Studier på heste er begrænset, og derfor tager jeg ofte forskning på mennesker i spil, da det har en vis grad af overførbarhed til heste. Studier har bekræftet, at fasciaen optager vibrationer fra stemmegafler. I ét af de få studier, der er lavet både på heste og mennesker, har man kunnet bekræfte, at ved at sætte en stemmegaffel i svingning på 128hz i et punkt, har man kunnet måle svingningerne et helt andet sted på hestens krop. I et studie udført på mennesker, har man fundet frem til, at en behandling med stemmegaffel, kan medføre en smertereduktion i min. 3 timer og op til mere end 12 timer. Der mangler stadig flere studier på stemmegaflens effekt til behandling af fascier. Det tyder på, at man kan løsne fascien ved at bruge stemmegaflen på specifikke punkter.

I et studie fra 2010 fandt man frem til, at man ved myofascia release teknik (manuel metode til at løsne fascier) og ved gentagende bevægelse (mobilitetstræning) kan påvirke fascierne på celleniveau i en positiv retning.

Jeg skrev tidligere, at skader danner arvæv, som gør at der dannes en masse kollagen, som er lig med mindre smidig fascier i området. Hvis din hest får et sår eller en skade, kan det være en god idé at få din fysioterapeut til at behandle området. Din fysioterapeut kan lære dig, hvordan du selv kan afhjælpe for meget arvæv i området. Jo mindre arvæv jo bedre funktion.

Kilder:

  • S. Elbrønd, R.M. Schultz; Myofascia – The unexplored tissue: Myofascial kinetic lines in horses, A model for describing locomotion using comparative dissection studies derived from human lines. 2015
  • R. Meltzer, T.V. Cao, J.F. Schad, H. King, S.T. Stoll, P.R. Standley; In vito modeling of repetitive motion injury and myofascial release. 2010
  • C. Lundeberg; Vibratory stimulation for the alleviation of chronic pain. 1983
  • Lesondk; Fascia: What it is and Why it Matters. 2018
  • Martin, G. Higgins; Posture and performance, Principles of Training Horses from the Anatomical Perspective. 2015